IMAC intro-stævne 18-19 April 2015 i Grenå

dimanche 5 avril 2015

Så er det tid til årets første IMAC arrangement, som afholdes på Grenå Modelflyveklubs plads, Dalsgårdevej 2a, 8500 Grenå.



Formålet med stævnet er at udbrede viden om IMAC kunstflyvning til piloter, som overvejer at flyve med til årets konkurrencer.



Stævnet henvender sig også til piloter, som har et eller flere kunstfly i hangaren, som man måske kunne tænke sig at få lidt mere ud af, i form af noget målrettet træning eller blot en weekend med ligesindede piloter. I alle tilfælde er man meget velkommen til at deltage.



Vi har sammensat følgende foreløbige program:



Fredag:

16:00-? Ankomst

16:00-? Fri flyvning





Lørdag:



08:30-09:00 Velkomst

09:00-10.30 Gennemgang og demoflyvning af programmer

10:30-12:30 Trim-flyvninger samt godkendelse af stormodeller

12:30-13:00 Frokost

13:00-18:00 Flyvning med bedømmelse.

18:00-19:00 Fællesspisning





Søndag:



09:00-12:30 Flyvning med bedømmelse

12:30-13:00 Frokost

13:00-15:00 Fri flyvning

15:00 Afslutning og oprydning.



Af hensyn til planlægning vil vi meget gerne have din tilmelding senest 14. april. Venligst opgiv følgende oplysninger ved tilmelding:


  • Navn og OY-nr.

  • Antal personer

  • Forventet ankomst

  • Antal personer til fællesspisning lørdag aften






Tilmelding kan ske her i tråden eller til jesbering (a) hotmail.com



For at kunne dække klubbens omkostninger til brug af vand, strøm osv. vil der blive pålagt et overnatningsgebyr på 100 kr. for hele weekenden, pr. fremmødt pilot.



Det praktiske:


  • Der er strøm til campingvogn samt adgang til toilet og vand

  • Der opstilles telt til ophold (fællesspisning), samt evt. opbevaring af modeller.

  • Der arrangeres fællesspisning lørdag aften, med hjemmelavede frikadeller og kartoffelsalat, til 50 kr. pr. næse.







IMAC intro-stævne 18-19 April 2015 i Grenå

0 commentaires:

Enregistrer un commentaire