Stævner 2016 - der går kage i den

mardi 19 mai 2015

"vi plejer at....", holder ikke næste år. !!

I 2016 afholder Australierne linestyrings-VM, datoen er 7.-13. maj.

Det skal nok blive en super event :cool: og også med danske deltagere og supportere.

Men .... da det er udenfor den normale VM-periode og deltagerne formentlig vil turiste, nu de er der, vil det generere en masse kalender-støj.
De store maj-stævner vil flytte sig... og de mindre flytter sig for dem, og de små må tage smulerne, eller acceptere et reduceret deltagerantal.

f.eks. holdes vores store world cup stævne traditionelt i pinsen, den falder 14.-16.maj i 2016, der kan deltagerne næsten ikke være nået hjem fra downunder :(

Desuden: i 2016 er det Danmarks tur til at være vært for Nordisk Mesterskab, hvor og hvornnår er ikke besluttet og da både Aalborg og Herning har opgraderet baner og anlæg, giver svaret ikke sig selv.
NM er før blevet holdt i pinsen, det går ikke i år.

Denne tråd har jeg startet for at få alle linebissernes tanker sat i sving allerede nu og få lidt uforpligtigende snik-snak for og imod, så vi f.eks. til DM, kan kridte banen af mht. hvem der holder hvad, hvornår.


Stævner 2016 - der går kage i den

0 commentaires:

Enregistrer un commentaire