Warbirds over DK 28-30 August 2015

lundi 29 juin 2015

Warbirds Over Denmark

29-30. august 2015


Kære Warbird piloter

Warbirds Over Denmark afholdes i år af Vejle Modelflyveklub den 29.-30. august 2015

Vejle Modelflyveklub har fået en ny bane der nu er klar til at lægge græs til Danmarks Warbird stævne.

Banen er beliggende ved Ringive, ca. 30 km vest for Vejle og 8 km nord for Billund. Ringivevej 100, 7323 Give.

Selve flyvepladsen er ca. 240 m lang, med et stort og frit flyveområde. Der er mulighed for at flyve med alle typer modeller også jet.

Alle der har en warbird - stor eller lille - hurtig eller langsom - ny eller gammel – jet eller prop er meget velkommen til en afslappet og hyggelig week-end, med forhåbentlig godt vejr og gode warbird flyvninger.

Har du en warbird til udstilling er du selvfølgelig også meget velkommen. Vi vil rigtig gerne også se alle mulige warbirds til static display.

Stævnet afvikles under samme hyggelige former som Warbirds Over Filskov og Warbirds Over Stauning.

Start med briefing lørdag og søndag kl. 10 derefter flyvning til 22. Det er selvfølgelig også muligt at flyve fredag.

Mulighed for at købe pølser, øl og vand. Grillen tændes ligeledes fredag og lørdag aften således at dagen kan afsluttes på hyggelig vis, med en gang fællesspisning for dem der har lyst til at blive. Medbring selv mad mv. til grillen.

Der er camping muligheder på pladsen, ankomst fra fredag eftermiddag er muligt. Der vil være toilet samt el og vand til begrænset brug på pladsen.

Campinggebyr er på kr. 50,- pr. pilot/dag. Incl. i gebyr er morgenmad lørdag og søndag morgen.

Se mere på www.warbirdsdk.dk. Tilmelding her tilmeld@warbirdsdk.dk


Med venlig hilsen

Vejle Modelflyveklub


Arrangør: Warbird Dk og Vejle Modelflyveklub


Warbirds over DK 28-30 August 2015

0 commentaires:

Enregistrer un commentaire